Kultur for alle – Ja tak!

(DECEMBER) Så kom kulturministeren med en ny strategi – det har vi længe glædet os til. ’Kultur for alle’, hedder den og den titel kan vi jo ikke være uenige i! Og når undertitlen er ’kultur i hele landet’, tænker jeg jo straks; endelig kan vi blive anerkendt for det arbejde vi allerede har gjort i så mange år: nemlig at sikre, at børn og unge i hele landet møder den professionelle scenekunst uanset deres økonomiske, sociale, eller etniske baggrund.

Når man så dykker ned i teksten er det nu alligevel et andet projekt Kulturministeren er ude i. Det handler ikke om, som man kunne håbe, at alle os, der har hul på opgaven, skal hjælpes til at komme i mål.

Nej faktisk er der ikke megen hjælp at hente i udspillet, det indeholder ikke så meget nyt, og der følger ikke rigtigt nogen penge med alle de gode intentioner.

Der er lagt op til at Børnekulturens netværk skal udarbejde diverse strategier for nye hjemmesider, idekataloger, inspirationskataloger og kulturværktøjskasser, men umiddelbart er der ingen konkrete tiltag med tilhørende økonomi i udspillet. Forskellige initiativer, der allerede er i gang fremhæves dog som noget nyt.

De kommunale kulturaftaler er en anden spiller på banen, der bliver inddraget. Det er da ganske udmærket, og mange af de indgåede aftaler rundt i hele landet, giver gode kulturaktiviteter – også for børn og unge. Men det er jo sådan med kulturaftalerne, at de siger mere om kommunernes kulturambitioner og ønsker, end om ministerens visioner. Igen er aktiviteterne ikke nødvendigvis fulgt op med den økonomi, der virkeligt kunne rykke.

Vi har fra Teatercentrum i øvrigt været på stikkerne en gang før angående kulturaftalerne, da det viste sig, at Staten via kulturaftalerne var ved at sno sig ud af refusionsordningen for køb af teater for børn og unge. Ved at lægge et beløb ind i aftalerne til refusionen, ville vi således få en rammestyring af beløbene og det går jo stik imod lovens bogstav.

Ministeren udtrykker ængstelse for, at de kommende generationer vokser op og bliver kulturløse. Den fare ser jeg nu ikke umiddelbart. Kulturløse bliver nok ingen. Mon ikke de kommende generationer kan skabe nye kulturer, som giver mening for dem. Men hvis man definerer kultur som værende det beståendes kultur, kulturarven og kultur i et snævert dannelsesperspektiv, giver det naturligvis en form for mening, at store dele af ’Kultur for alle’ handler om hvordan man gør dansk kultur og kulturarv synlig i det offentlige rum. Derfor defineres også familien som en målgruppe i forhold til at give børn og unge adgang til kulturelle tilbud og det kan vi da ikke sige noget imod.

Men hvad skulle der til, hvis det virkeligt skulle rykke? Hvis kultur virkeligt skulle være for alle i hele landet? Tja, jeg kan da give et par bud.

Lad os gå tilbage til toppen af denne klumme og mit ønske om at blive anerkendt. Og se på hvad det er vi så gerne vil anerkendes for.

Vi har i 40 år arbejdet for at bringe kunsten, teatret ud til børnene, hvor de er – ja, vi har nærmest opfundet begrebet opsøgende teater. Dette princip vil vi gerne holde fast i. Her kunne ministeren, med fordel sætte ind og give en hjælpende hånd.

Tænk, hvis en visionær minister talte om børns ret til og behov for kunst på deres præmisser – og vel og mærke fulgte det op med visionære planer for hvordan kunsten kommer ud og møder børnene. Tænk hvis kulturministeren, i samarbejde med undervisningsministeren, skabte rammer i skolerne, hvor kunsten kunne bidrage med sit store potentiale; hvor det var en naturlig del af skolens hverdag at inddrage kunsten. Tænk, hvis børns møde med kunst ikke skulle afhænge af om en kommune skal vælge mellem plejehjemspladser eller kulturtilbud.

I samarbejde med Dansens Hus og Levende Musik I Skolen laver vi et pilotprojekt i Haderslev kommune, ’kulturpakker’ hvis formål er at give alle børn i kommunen dans, musik og teater – og det er egentligt ganske billigt. Kommunen betaler det halve og Staten den anden halvdel. Hvis man gangede vores model op til alle børn i Danmark, ville det koste staten i omegnen af 100 millioner. Det er jo småpenge set i lyset af den positive effekt det vil have på børns kulturelle vilkår og udvikling.

Teatercentrum og vores bestyrelse, UBOT, er bl.a. sat i verden for at rådgive ministeren om spørgsmål vedrørende scenekunst for børn og unge. Jeg ville ønske, hun en gang imellem benyttede sig af den rådgivning. Vi har masser af erfaring på området – og ideer har vi masser af.

'Veje til Udvikling' – veje til afvikling?

Travlt, det har vi haft. Vi ser tilbage på en veloverstået festival i Esbjerg, en helt ny hjemmeside for Teatercentrum, et gennemført forsøgs år med 'Kulturpakker', som nu fortsætter endnu et år; denne gang både i Haderslev og i Kalundborg og meget mere. Det var også dette forår, at vi fik den længe ventede rapport fra kulturministerens teaterudvalg, 'Veje til Udvikling'. Hele teaterområdet har været politisk lammet i de 1 ½ år vi har ventet, så det var med stor spænding, der blev taget i mod. Desværre blevdet jo tydeliggjort, at man kan ikke lave teatervisioner, hvis kommissoriet er en spændetrøje.

Så er den gal igen!

Vi er på den tid af året, hvor der fremlægges forslag til næste års finanslov. I løbet af i hvert fald de sidste otte år er det blevet en tid man venter på med frygt og bæven indenfor kunst- og kulturområdet, for det er mere reglen end undtagelsen, at ny finanslov betyder nye indgreb på kunstens og kulturens økonomiske grundlag.

Sommer, sol og ud i det fri

Teatercentrum har haft en god sæson med mange aktiviteter. Forude venter etablering på en ny adresse i det centrale København, arbejde med de kommende festivaler, kulturpakkeprojektet og meget mere.

Tak for en dejlig festival

Så er årets store festival overstået, den 39. af slagsen og det endda en rekordfestival: 177 forskellige forestillinger, spillet 602 gange af i alt 109 teatre.

Festivaltid er festtid!

Sådan har vi det i hvert fald her på sekretariatet på denne tid af året, hvor stort set alle de lyse timer, plus lidt til, går med at forberede denne store begivenhed, som for mange er et højdepunkt i årets børneteatercyklus.

Kulturpakker, det’ for børn

Alle børn har ret til kulturelle og kunstneriske oplevelser. Et sådant udsagn vil det ikke tage lang tid at blive enige om i en diskussion. De fleste politikere vil ligeledes med det samme tilslutte sig og sige, at de til enhver tid vil arbejde for denne ret.

Haves: Redegørelse - Ønskes: Rede penge

Tænk engang, så skulle man opleve det: Vilkårene for dansk børneteater beklaget i en leder på forsiden af en søndags Politiken midt i november måned.  Og yderligere en halv sides kronik inde i avisen om samme emne. Det er ikke hver dag vi ser det.Årsagen var naturligvis den redegørelse om professionel dansk scenekunst for børn og unge, ”Spot på Danmarks skjulte Teaterskat”,

Hvad er det med de festivaler?

Her i Teatercentrums travle sekretariat er opgaven med at arrangere den næste store festival for alvor ved at kaste sig over os. Planlægningen optager mere og mere af vores opmærksomhed og vores ideer og ønsker om nye tiltag diskuteres og vendes hver dag. Jeg taler naturligvis om festivalen i Ballerup fra d. 19. til 26. april 2009.Men det er jo ikke den eneste festival i Danmark, der beskæftiger sig med scenekunst for børn og unge.

Der er røre i andedammen!

Lysten til at diskutere kultur og hvad vi skal med ”so ein ding” er stor i disse tider. Ændringerne i kommunalstrukturen har startet debatten om kultur mange steder i landet, oprettelsen af regionale kulturaftaler i stort set hele landet har givet anledning til en revurdering af den kulturelle indsats og indenfor vores område, scenekunsten, har diskussioner om en ny teaterlov floreret længe

Vi må få fingeren ud

 ..af næsen og op i luften og vise, at vi er her!Årets store festival er netop overstået. Det blev en god festival, en af de bedre siger mange. Godt besøgt, både af publikum og formidlere fra hele landet, mange gode forestillinger, mange teatre og glade teaterfolk, som nød en uge i Næstved, fortrinsvist i solskin.