Når kun de bedste tilbud er gode nok
Ved du hvad RFQ betyder? Det står for ”request for quote” som på dansk betyder så meget som anmodning om et tilbud. Det er egentligt en gammelkendt metode, at man indhenter forskellige tilbud og prisoverslag, inden man bruger sine dyre penge på noget.
Man har altid gjort det når man havde brug for håndværkere, ellers når man skulle købe nogle dyrere apparater. Men nu, hvor en stor del af handelen foregår online, har RFQ fået rigtig vind i sejlene.
Autobutler var den første i Danmark
RFQ tjenesten Autobutler startede trenden i Danmark. Ideen var genial. Ved at udnytte Internettets fordele kunne du sende en bilreparation i udbud. Indenfor ganske kort tid vil så alle interesserede værksteder sende dig et tilbud.
Men der er jo ingen grund til at begrænse systemet til bilreparationer. Så i dag kan du få RFQ tjenester til alt mellem himmel og jord. Catering, håndværker opgaver, oversættelser, og nu også ferierejser, weekendture og oplevelser. Det er kun fantasien der sætter grænser. Alt der kan sælges for penge kan også sendes i udbud igennem en RFQ tjeneste.
Find de børnevenlige rejser igennem RFQ
At tage børn med på ferierejser er ikke altid så ligetil. Især når de er små. Alt efter hvor godt det går for ferieudbydere, så vil mange foretrække gæster uden børn. Det kan have mange årsager. Mange feriegæster synes at børn er irriterende. De støjer og er besværlige. Og gæsten er altid kongen. Når et feriested har mange børn-uvenlige gæster, bliver hele stedet påvirket af gæsternes holdninger.
Men takket være Internettet og de mange RFQ tjenester er det blevet meget nemmere at finde børnevenlige feriesteder.
De store rejsebureauer har altid skiltet med det, om et stad var børnevenligt eller ej. Men nu kan du finde også udbydere som ikke hører til et stort rejsebureau. De er tit de dejligste feriesteder fordi de kan tilpasses dine individuelle behov.
Find gode tilbud på kortere og længere ture
Når du skal på ferie med hele familien kan det hurtigt blive dyrt. At sende en tur i udbud igennem en RFQ portal kan spare dig en hel del udgifter. Det har også den fordel at du kun får tilbud af feriesteder der hilser dine børn velkommen.
Det er ikke kun store ferierejser du kan sende i udbud. Også kortere ture som weekendophold eller udflugter til div. sommer- eller badeland kan du indhente tilbud på.
Men husk at bruge hovedet. Det er fristende at lade sig rive med af nogle fantastiske tilbud. Online tilbud skal du altid tjekke. Og en måde at tjekke dem på er ved at læse tidligere brugeres anmeldelser.
Sådan vurderer du et online tilbud
Online tilbud er noget helt fantastisk. Det går hurtigt og igennem videoklips kan du danne dig et godt billede, selv om stedet ligger på den anden side af kloden. Brugeranmeldelser er meget nyttige for at du kan danne dig et indtryk. Men der er også faldgruber.
Multimedie indhold som filmklip kan meget nemt manipuleres og forfalskes. Photoshop er legendarisk for manipulation af digitale billeder.
Også anmeldelser kan være falske. TrustPilot for eksempel har fået rigtigt dårlig omtale. Det viste sig at virksomheder meget nemt kan købe sig til femstjernede anmeldelser. TrustPilot synes ikke at gå meget op i deres egen troværdighed. Og hvor meget kan man give for anmeldelserne på en portal der i sig selv har problemer med troværdigheden?
Men med lidt rettidigt omhu og almen sund fornuft kan du sagtens gardere dig mod dårlige overraskelser.
Fake eller sandfærdig?
Tilbud skal give mening. Lyder de for gode til at være sande, så er det måske fordi de ER for gode til at være sande. Der kan også være tale om ærlige fejl i tilbud. Mange udbydere bruger online oversættelses apps. Der er ingen garanti for at oversættelser altid er rigtige.
Fake anmeldelser er ofte nemme at gennemskue. De har typisk brugernavne som ”John” eller ”Lisa” og fortæller med knappe men intetsigende ord hvor ”fantastisk” en oplevelse det har været. En anmeldelse der bruger udryk som ”fantastisk” uden at gå i detaljer er i bedste fald intetsigende og ubrugelig.
Folk der har haft ægte oplevelser vil også gerne gå i detaljer. Og de skriver også om de ting der ikke har været så helt fantastiske, fordi intet i dette univers er perfekt.