Børn i hjemmet: Skab et opryddet hjem med de rigtige møbler
Med børn i hjemmet er det ofte dem, der sætter dagsordenen – og selvfølgelig med god grund. Det glæder blandt andet i forhold til mad, søvn samt aktiviteter i løbet af dagen. Det kan også godt komme til at gøre sig gældende i forhold til hjemmets indretning og udtryk.
Men det er der råd for, hvis du ønsker et moderne og opryddet hjem, hvor der er plads til både børn og moderne indretning. Hvis ikke det er en realitet for dig, så kan du helt sikkert forestille dig, hvordan hjemmets stuegulv er blevet omdannet til racerbane, te-selskab eller restaurant. Det kan være rigtig hyggeligt med stuegulvet som legeplads, men hvad så hvis der kommer gæster om fem minutter?
En stilfuld og moderne løsning på rod
Et godt råd, der gør vejen fra sjov leg til lækker opryddet stue hurtig og nem, kunne være at implementere opbevaringsmuligheder i din indretning samt indtænke det i dit valg af møbler. Sæt en flot fletkurv ved sofaen, så kan racerbanen eller te-selskabet lynhurtigt gemmes væk i et stilfuldt opbevaringsmøbel, der passer ind i din indretning.
Det kunne også være en stilet reol, med kasser til børnenes legesager. Dette er både en børne- og legevenlig opbevaringsmulighed, samtidig med, at det kan personliggøres og bidrage til et opryddet og moderne hjem.
Indretning med flere fordele
Denne mulighed, med en reol med kasser til opbevaring, er børne- og legevenlig, da det er nemt at tage netop den kasse, der rummer det legetøj, som børnene ønsker at lege med. Legetøjet kan deles op i flere kategorier i kasserne, så du slipper for, at alt legetøjet er kastet ud på hele gulvet, for at finde noget bestemt.
De hylder, der ikke bruges til kasser med legetøj, kan du indrette med personlige genstande, dekorationer eller smukke vaser. Derved bliver det møbel, hvis primære funktion er at gemme børneting, også genstand for moderne og personlig indretning.
Plads til god stil og sjov leg
Der er mange muligheder for at skabe opbevaringsmuligheder, der på moderne og stilet vis, kan agere gemmested for børnenes legetøj. Derved sikrer du dig, at dit hjem kan rumme familieliv og fine middagsgæster, uden at det kræver en masse tid og energi. Ved at implementere opbevaringsmuligheder i din indretning har du gemmesteder til det rod, som et hverdagsliv med småbørn nemt kan resultere i.
Ved at bruge møblernes funktioner til at opbevare legetøj og andre børneting, så giver det dig også mulighed for at fordele disse ting i flere rum. Der er opbevaringsmuligheder i mange kontor-møbler og møbler til entreen. Det gælder også hjemmets uderum, hvor havemøbler med opbevaringsmuligheder kan gemme blandt andet bolde eller legetøj til sandkassen.
Netop sådan kan du skabe et hjem, hvor der er plads til familieliv og sjov leg, men hvor oprydningen er nem og ligetil. Det er der, fordi der er tænkt opbevaring med i indretningen. Det kræver blot møbler med opbevaringsplads. Ved at gøre sådan kan du sikre et moderne, stilfuldt og opryddet hjem, der også kan fungere som børnenes legeplads.