Derfor elsker så mange mødre Molo børnetøj

Har du hørt en masse andre mødre snakke om børnetøj fra Molo? Nogle mødre bliver nærmest helt ekstatiske, når ordet ”Molo” bringes på banen. Mødrene tripper i kø, når der kommer udsalg på Molo børnetøj, Molo tilbud i det hele taget, og ligeså når de nyeste kollektioner triller frem i butikkerne. Hvis du har undret dig over hvorfor, så kan du her blive lidt klogere på hvorfor Molo børnetøj er så vanvittigt populært.

Molo er mærkevare og specielt design

Molo er blevet et symbol på mode og stil. At have sit barn klædt i Molo, er det samme som at udstråle, at ens øjesten skal have det bedste af det bedste – uden det skrider helt af sporet som ved nogle enkelte mærker, hvor én tøj del koster flere tusinde kroner. Molo børnetøj retter sig primært mod de familier, der har en god økonomi, men som samtidig ikke udelukkende er direktører og højtuddannede. At klæde sit barn i Molo børnetøj er derfor et udtryk for velstand, uden det bliver for snobbet.

Molo børnetøj er nærmest en hel verden for sig selv. Kender du lidt til børnetøj, så vil du hurtigt begynde at fornemme, hvis noget af det tøj, du ser i butikkerne, er af mærket Molo. Det har sit helt eget karakteristiske design. Brandet er særligt kendt for de mange farverige og fortryllende print, der enten kan stå helt for sig eller være kombineret med en neutral farve eller en af de populære, afdæmpede, støvede farver. En typisk kjole fra Molo kunne sagtens være designet med et gråt, meleret stof i overdelen og så med et vildt print i skørtet.

Ud over de mange fede prints, så er tøjet fra dette mærke også produceret i stof af høj kvalitet. De tyndere tøjdele er gerne designet i yderst elastisk stof, der fremmer bevægeligheden og øger komforten. Mange af de lidt lunere trøjer er designet med en lækker, blød inderside, der er rar at have på for den sarte barnehud.

Selvom Molo er meget kendt for deres print, så kan du også sagtens finde ensfarvet tøj fra Molo. Her vil der typisk være en lille, synlig lap udvendigt med logo på, så det er tydeligt, at tøjet er fra Molo, selvom det er ensfarvet. Det gør det eksempelvis nemt at sammensætte et helt sæt med ensfarvet leggins eller bukser med en farverig trøje til. Derved kommer printet til sin fulde ret, uden barnet kommer til at ligne et utjekket cirkustelt med flere forskellige prints på tøjet.

Nye print ved hver kollektion

Ved hver ny kollektion udkommer der en række nye prints, hvor flere forskellige tøjdele er designet i disse print. Det betyder derfor for Molo kenderne, at man tydeligt kan se, om barnet går rundt i et print fra den nyeste eller en tidligere kollektion. Det bliver derfor nærmest til en slags samlerobjekt, hvor de nyeste prints er de dyreste, men hvor der måske skal søges længe efter et udgået print.

Sådan finder du de bedste Molo tilbud

Da Molo er en kvalitetsvare, så går mange mødre målrettet efter masser af Molo tilbud. Dem kan der også findes mange af. Molo tilbud er i høj grad sæsonbaseret, da de forrige prints udgår til fordel for nye. Vil du have de allerbedste Molo tilbud, så skal du derfor holde dig klar, når sommerudsalget og januarudsalget skydes af. De bedste tilbud ryger altid først, da mange mødre bruger denne taktik for at få mærkevaretøj til billige penge. Du kan dog også være heldig at finde individuelle tilbud på nettet i de kategorier, hvor butikkerne placerer udgående varer.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk